Sport1. november 2023

Afslører nogle af Lars Høghs sidste ord: - Du må gerne finde en anden

Tine Høgh mistede i 2021 sin mand, landsholdsikonet Lars Høgh, efter længere tids kamp mod kræft. Nu deler hun nogle af hendes ægtemands sidste ord
Tine Høgh mindes sin afdøde mand, Lars Høgh. 
Tine Høgh mindes sin afdøde mand, Lars Høgh.
 Foto: Michael Rieck

LÆS OGSÅ: Tine Høgh husker tilbage: Sådan mødte jeg Lars

Det hele startede med en pinsefrokost og en tur på stranden i Kerteminde, hvor både Lars og Tine Høghs forældre havde sommerhus.

Hun var bare 18 år, og lige siden var Lars manden i hendes liv.

Nu er han ikke længere ved hendes side, men skulle det ske, at Tine Høgh finder en ny mand, så er det med den nu afdøde ægtemands velsignelse.

Det fortæller hun til Søndag.

- Jeg har hele tiden sagt, at jeg ikke skal have andre. Men noget af det sidste, Lars siger til mig, er, at "Du må godt finde en anden, Tine". Og det blev jeg faktisk rigtigt provokeret over, for jeg ved ikke, om jeg ville kunne sige det samme til ham.

https://imgix.seoghoer.dk/2023-10-30/20210904-mr-laudrup-016-1.jpg
Lars og Tine Høgh med deres børn Jonas og Josefine Høgh samt deres partnere.
 Foto: Michael Rieck

- Lad mig sige det på en anden måde, at det ikke er sikkert, at jeg skal være alene de næste 20 år, siger hun.

Tine og Lars Høgh nåede at danne par i 40 år, inden Lars Høgh døde i 2021.

Sammen har de børnene Jonas og Josefine Høgh.

Sponsoreret indhold