Sport11. november 2023

AGF-træner Uwe Rösler afslører: Var meget tæt på at dø

Den tyske fodboldtræner blev i første omgang spået fem procent overlevelseschance, da han fik diagnosticeret kræft
AGFs cheftræner Uwe Rösler under superligakampen mellem AGF og Randers FC på Ceres Park i Aarhus mandag den 30. oktober 2023. (Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix)
Uwe Rösler er til daglig træner i AGF. Han fortæller i et interview med Bold.dk, at hans liv dog kunne være endt for 20 år siden, da han blev spået meget lille chance for at overleve et kræftforløb.
 Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: AGF-fans med rørende gestus

I Aarhus går en populær tysk herre rundt og nyder godt af borgernes velvilje.

Han hedder Uwe Rösler og har siden sommeren 2022 været træner for byens fodboldhold, AGF.

Den populære status i byen skyldes blandt andet, at han formåede at føre holdet fra en bundplacering op til tredjepladsen, der gav bronze til Aarhus i sommer.

Men selv om tilværelsen er god den dag i dag, så har livet bestemt ikke altid været en dans på roser.

Det foræller Uwe Rösler til Bold.dk, som har lavet et længere skriv om tyskerens liv.

Hårdest var det tilbage i 2003, hvor den daværende fodboldspiller fik konstateret kræft. Og chancerne for at overleve var i første omgang uhyggelig dystre.

- Ved den første diagnose havde jeg fem procent chance for at overleve. Det var en meget lille chance for mig. Den steg naturligvis, da de fandt den rigtige medicin og den rigtige respons på kemoterapien, siger Uwe Rösler.

Gudskelov for ham og fodboldverdenen vandt han kampen mod sygdommen.

Han stoppede karrieren kort efter kræftforløbet, og blev i stedet træner. Her har karrieren før tiden i smilets by blandt andet budt på ophold i Tyskland, Sverige og England.

Sponsoreret indhold