Sport9 timer siden

Akavet tv-øjeblik: - Han datede min kone

RB Leipzig-træneren Marco Rose og håndboldstjernen Silvio Heinevetter deler tilsyneladende mere end deres fælles kærlighed til sport
Marco Rose mødte tilsyneladende en af hustruens gamle flammer. 
Marco Rose mødte tilsyneladende en af hustruens gamle flammer.
 Foto: Bernd Thissen/AP/Ritzau Scanpix

Det er ikke altid det sjoveste at blive konfronteret med ens partners kærlighedshistorik. Måske endnu mindre, hvis det foregår på tv.

Det var ikke desto mindre, det der skete for RB Leipzig-træneren Marco Rose, da han i programmet "MDR-Riverboat", hvor han pludselig endte med at sidde over for sin kone, Nikola Pietzschs, gamle flamme - håndboldspilleren Silvio Heinevetter.

- "Heine" sagde til mig i det indledende interview, at han engang datede min kone, fortæller Marco Rose, dog i et stort grin, imens Heinevetter sidder ved siden af ham, skriver Bild.

- Jeg vil ikke gå så langt, svarer håndboldmålmanden, inden han dog må indrømme, at de to var en tur i biografen sammen.

Den lidt spøjse historik fik dog ikke gjort noget dårligt ved stemningen.

Måske også fordi, Marco Rose og hustruen har været sammen i mere end 25 år.

Biografturen ligger med andre ord en del år tilbage.

https://imgix.seoghoer.dk/2024-11-22/24240504750139-1920x1263web.jpg
Silvio Heinevetter har åbenbart datet Marco Roses kone.
 Foto: Christian Charisius/AP/Ritzau Scanpix

Selvom fodboldtræneren og hustruen har været sammen siden 1999, så blev de først gift sidste år.

En idé, der opstod pludseligt, da Rose var ude at gå en tur med sin 16-årige datter og kom forbi en smykkeforretning.

Det så han som et tegn.

Han købte en ring og gik hjem og friede.

Hun sagde "ja".

Sponsoreret indhold