Sport22. oktober 2024 (opd. 22. oktober 2024)

Alberte Kjær Pedersen deler hjerteskærende besked: Det er slut

OL-atleten Alberte Kjær Petersen indstiller karrieren grundet sygdom
OL Paris 2024OL reception.
Alberte Kjær Pedersen tvinges til at indstille karrieren.
 Foto: Jesper Sunesen

Den danske triatlet Alberte Kjær Pedersen indstiller karrieren.

Det fortæller den blot 26-årige dansker på instagram.

Årsagen bag beslutningen skyldes en sygdom, hun fik konstateret for fem år siden, der har betydet, at blodtilførslen til hendes venstre ben er blevet så reduceret, at hun ikke længere kan cykle på eliteplan.

- Jeg stopper med triathlon 🥺Nogle ting er bare ude af ens egne hænder, skriver hun.

Hun fik konstateret sygdommen Illiac Artery Endofibrosis, som er en sygdom, hvor blodforsyningen nedsættes på grund af en karforsnævring.

Alberte Kjær Pedersen deltog ved OL i Paris, hvor hun fik kæmpet sig til en 36. plads.

Sponsoreret indhold