Alexander Bah i vildt boligkøb: Køber lejlighed til otte millioner
Det er de færreste fodboldspillere på topplan, som mangler penge - og den danske landsholdsstjerne Alexander Bah må siges at være en af dem, der ikke mangler.
Han har nemlig netop smidt hele otte millioner kroner efter en lejlighed i midten af København.
Det fremgår af oplysninger på Tinglysningen.
Det fremgår desuden af ejendomsmæglerens salgsannonce, at boligen er solgt uden bopælspligt. Det giver dog god mening, da Alexander Bah til hverdag spiller for den portugisiske fodboldklub Benfica.
Komplet nyrenoveret
Købet gik ifølge de officielle registre igennem mandag 28. oktober.
Alexander Bahs nye lejlighed har fire værelser og er 100 kvadratmeter, fremgår det af en beskrivelse på Boligsiden.dk.
Det står desuden, at lejligheden har lyst trægulv og indeholder en fin altan.
Derudover fremgår det også af beskrivelsen, at lejlighedskomplekset blev komplet nyrenoveret så sent som i 2019.
Skal være far
Der sker i den grad ting og sager i Alexander Bahs liv lige nu.
Udover en ny bolig, så kom det nemlig også frem mandag, at han har et par tvillinger på vej. Det skete i et opslag på fodboldspillerens egen Instagram-profil:
- Double trouble, skriver Alexander Bah til billedet - efterfulgt at to hjerteemojies.
Den ene er lyserød, mens den anden er lyseblå, hvilket altså tyder på, at der er en af hver - en pige og en dreng - på vej med storken til den lille familie.
Tvillingerne skal han have sammen med sin kæreste, Nathalie Mengesha.