Sport24. juni 2023

Alternativ sport rammer Danmark: - Der er fuld knald på

Vi prøvede en træningssession på trampolinen - og den sendte vores udsendte reporter på dybt vand
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Kan man hoppe sig sundere? Det kan man i den grad - se bare med her!
 Video: Lars H. Laursen

LÆS OGSÅ: Ærlig Jimmi Bredahl - Vi fik tæsk derhjemme

Træning på en trampolin?

Jo, den er god nok. Træningsformen hedder "jumping fitness" og dyrkes af tusindvis af børn, unge, voksne og ældre i hele Danmark.

SE og HØR's udsendte reporter blev sat på en hård opgave sammen med de mere rutinerede "jumpere".
SE og HØR's udsendte reporter blev sat på en hård opgave sammen med de mere rutinerede "jumpere".
 Foto: Lars H. Laursen

Træningen foregår på en lille trampolin med styr, og foran dig står instruktøren, der før træningen har forberedt nogle øvelser, som passer til musikken.

Og der er fart over feltet.

SE og HØR var forleden med til en træningssession hos Jumping Fitness Holbæk. Og det endte som en stor mundfuld for den udsendte reporter.

Det gælder om at holde tungen lige i munden.
Det gælder om at holde tungen lige i munden.
 Foto: Lars H. Laursen

Trøjen blev gennemblødt, og al hårvoksen var væk, da træningssessionen var slut efter en time.

- Jumping Fitness er for alle. Til dem, der har lyst til at få sved på panden og smil på læben.

- Det er sundt og en intensiv og sjov motionsform, der forbedrer konditionen og styrker musklerne og smidigheden, lyder det fra Malene Kjeldstrup, der er instruktør og indehaver af Jumping Fitness Holbæk.

Findes over hele landet

Jumping Fitness Danmark samarbejder med mere end 200 fitnesscentre, gymnastikforeninger, aftenskoler og fysioterapeuter.

De tilbyder alle jumping fitness som træningsform.

Der er hold for alle - både for nybegyndere, men også for dem, der virkelig ønsker at blive udfordret.

Og hun mener, at der er flere gode grunde til at prøve træningsformen.

- Har man hovedpine eller problemer med nakke, ryg og hofte, er jumping fitness også et super redskab.

- For vi har set mange eksempler på, at træningen hjælper.

Sponsoreret indhold