Sport23 timer siden

Alvaro Morata overrasker: Sammen med hustruen igen

Fodboldangriberen fra Spanien var knap kåret til europamester i sommer, før han meldte ud, at han var brudt med sin modelhustru. Men nu er han løbet kontra
Fodboldspilleren Alvaro Morata og modellen Alice Campello er sammen igen efter måneders pause. 
Fodboldspilleren Alvaro Morata og modellen Alice Campello er sammen igen efter måneders pause.
 Foto: Alvaro Morata/Instagram

Stolpe ind eller ud?

Man er aldrig helt sikker på udfaldet, når EM-helten Alvaro Morata skyder på mål, og også uden for banen skal man passe på med at spå om hans næste skridt.

Fem måneder efter at angriberen annoncerede, at han og hustruen Alice Campello var fortid, er de nemlig sammen igen.

Det bekræfter parret selv med deres seneste opslag på Instagram, efter rygter har floreret om deres forsoning.

På et billede ses Alvaro Morata omfavne ekskonen og give hende et kærligt kys på kinden, mens hustruen kvitterer med et hjerte i billedteksten.

Parret blev gift i 2017 og har sammen et sæt tvillingedrenge samt en lillebror, og senest i 2023 blev de forældre til en lille pige.

Bruddet i sommer kom som noget af et chok, da begge parter udadtil havde delt masser af billeder fra den fortjente familieferie oven på EM-triumfen i juli.

- Det har været fantastiske år, og resultatet af dem er vores fire børn, som uden tvivl er det bedste, vi nogensinde har skabt. Det er en smertefuld beslutning, og vi beder om respekt, lød beskeden fra fodboldspilleren blandt andet.

Parret mødte hinanden i Italien, hvor Alice Campello kommer fra, da Alvaro Morata spillede for Torino-klubben Juventus fra i 2016.

De bor til daglig i Milano, hvor Alvaro Morota spiller for klubben AC Milan.

Sponsoreret indhold