Anders Antonsens træner slår fast: - Vi er ikke kærester

LÆS OGSÅ: Forlod kæresten: – Det var virkelig hårdt
Anders Antonsen har indtil i dag haft et fremragende 2024, hvor det blandt andet er blevet til sejr i Indonesia Masters i januar.
Det skyldes blandt andet det gode samarbejde med træneren Joachim Persson, som den nu 26-årige badmintonstjerne har et tæt forhold til.
De to er nemlig også venner privat. Men så er de heller ikke mere end det, slår de to sammen fast i et interview med TV 2 Sport.
– Selvfølgelig går det op og ned i perioder, som det også gør i et kæresteforhold for eksempel. Vi er ikke kærester! Vi har aldrig sovet sammen, siger træner Joachim Persson med et stort smil, inden Anders Antonsen bryder ind:
– Det er fandeme tæt på!
Anders Antonsen spillede torsdag ottendedelsfinale ved All England.
Her mødte han Lakshya Sen, der ligger nummer 18 i verden, men tabte desværre.