Sport29. januar 2025

Anna Kournikova vækker bekymring: Spottet i kørestol

Den russiske sportstjerne er for nyligt spottet i kørestol i Miami
43-årige Anna Kournikova trak sig i 2003 fra den professionelle tennisscene på grund af problemer med sin ryg.
43-årige Anna Kournikova trak sig i 2003 fra den professionelle tennisscene på grund af problemer med sin ryg.
 Foto: MEGA

LÆS OGSÅ: Josh Gad har smidt knap 20 kilo - nu frygter han for karrieren

Helt nye billeder af tennis-ikonet Anna Kournikova vækker bekymring.

Kournikova, der ikke er blevet set i to år, er nemlig for nylig spottet siddende i en kørestol.

Det skriver The Sun, som også bringer billederne.

På billederne kan man se, at den tidligere tennisspiller, der i sine kronede dage lå rangeret som den 8. bedste i verden, er iført en ortopædisk støvle - hvilket tyder på en nylig skade.

43-årige Anna Kournikova er ifølge The Sun ikke set i to år, indtil hun for få dage siden blev spottet i en kørestol i Miami, hvor hun bor.
43-årige Anna Kournikova er ifølge The Sun ikke set i to år, indtil hun for få dage siden blev spottet i en kørestol i Miami, hvor hun bor.
 Foto: Anfl/Backgrid/Ritzau Scanpix

Som blot 21-årig trak hun sig i 2003 fra den professionelle tennisscene grundet rygproblemer.

Siden da har hun medvirket i en række reality-shows, men har ellers levet et stille og roligt uden for rampelyset.

Privat bor Anna Kournikova i Miami sammen med sin mand, spanske sanger Enrique Iglesias, og deres tre børn.

Sponsoreret indhold