Sport27. juni 2024

Arsenal henter Lucas Martin Nygaard

Premier League-klubben Arsenal har skrevet kontrakt med 18-årige Lucas Martin Nygaard, der er søn af Camilla Martin
Lucas Nygaard har spillet 13 ungdomslandskampe for Danmark.
Lucas Nygaard har spillet 13 ungdomslandskampe for Danmark.
 Foto: Arsenal

Lucas Martin Nygaard skifter FC Nordsjælland ud med den engelske storklub Arsenal.

Den 18-årige danske målmand har skrevet kontrakt med Arsenals ungdomsakademi, det oplyser den engelske klub torsdag på klubbens hjemmeside - et stort skridt for det danske talent, som har spillet hele sin ungdomskarriere i Farum-klubben.

Talentet har den unge målmand ikke fra fremmede.

https://imgix.seoghoer.dk/2024-06-27/ytutut.PNG
Camilla Martin med sin yngste søn, Elias.
 Foto: Aller Media

Lucas Martin Nygaard er nemlig søn af den tidligere badmintonstjerne og TV 2-vært Camilla Martin.

Sammen med manden Lars Nygaard har tv-værten også sønnen Elias, der slægter sin mor på, da han spiller badminton på højt niveau.

Nygaard fortæller til Arsenals hjemmeside, at han glæder sig til at komme i gang:

- Jeg er meget tilfreds med endelig at være her. Jeg har en god fornemmelse i min mave. Jeg ser frem til at spille kampe igen og vinde en masse kampe næste sæson, mens jeg udvikler mig, lyder det.

Lucas Martin Nygaard har i alt 13 landskampe for både U16, U17 og U18-landsholdet.

Sponsoreret indhold