Babylykke: Lotte Friis er gravid
LÆS OGSÅ: Lotte Friis får nyt værtsjob
Det er officielt kvinderne, der regerer hjemme hos Lotte Friis og Christoffer Schnack Ringø.
Parret skal nemlig være forældre igen, og det bliver også denne gang en pige.
Det afslører den 36-årige Friis i et opslag, som hun har delt med sine flere end 28.000 følgere på Instagram søndag aften.
- Endnu et skud på stammen er på vej, skriver Lotte Friis i sit opslag og fortsætter:
- Lillesøster melder sin ankomst til oktober. Andrea øver sig i at være storesøster. Christoffer i at være endnu mere i undertal.
Det var en hård omgang, da datteren Andrea kom til verden i juli 2022. Parret kunne nemlig blot en uge efter fødslen fortælle, at datteren var ramt af den sjældne komplikation immunisering.
– Immunisering er opstået ved, at Andreas’ blod i løbet af graviditeten er kommet i mine blodbaner. Og da hun har en anden blodtype end mig, har min krop prøvet at bekæmpe den lille mængde blod ved at danne antistoffer, forklarede den tidligere svømmer.
– Disse antistoffer er så efterfølgende gennem moderkagen kommet tilbage til Andrea, hvilket har gjort hende syg.
Og netop den komplikation er der risiko for, at deres andet barn kan blive ramt af.
- Det er ret stor sandsynlighed for, at det vil ske igen, lød det fra Friis i november 2022.