Babylykke: Michael Schumacher skal være morfar
LÆS OGSÅ: To mænd erkender at have afpresset Schumachers familie
Den legendariske Formel 1-kører Michael Schumacher skal være morfar.
Det afslører datteren Gina Schumacher på sin Instagram-profil, hvor hun også afslører kønnet på den lille guldklump.
"Utålmodigt venter vi på ankomsten af vores lille pige," lyder det i opslaget, der er fulgt af lyserøde balloner og en pony.
Michael Schumacher, den syvdobbelte Formel 1-verdensmester, kom alvorligt til skade i en skiulykke i de franske Alper i december 2013, hvor han pådrog sig en traumatisk hjerneskade.
Efter skiulykken i 2013 gennemgik Michael Schumacher to hjerneoperationer og blev lagt i kunstig koma i 189 dage.
Siden da har hans familie opretholdt en streng privatlivspolitik omkring hans helbredstilstand, hvilket har resulteret i begrænset offentlig information.
I september 2024 rapporterede flere medier, at Schumacher deltog i sin datter Gina-Marias bryllup på familiens ejendom på Mallorca. For at beskytte hans privatliv blev gæsternes mobiltelefoner angiveligt konfiskeret for at forhindre fotografering.
Det er dog ikke blevet bekræftet, hvorvidt Michael Schumacher rent faktisk var med til brylluppet.