Sport25. august 2024

Babylykke: Rasmus Nissen Kristensen er blevet far

Landsholdsspilleren og kæresten Frederikke er blevet forældre til en lille dreng
Den danske landsholdsstjerne har god grund til at smile.
Den danske landsholdsstjerne har god grund til at smile.
 Foto: Tariq Mikkel Khan/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Rasmus Nissen Kristensen tjener millioner, men...

Der er dømt babylykke og bleskift hos landsholdsstjernen Rasmus Nissen Kristensen.

Han og kæresten, Frederikke, er nemlig blevet forældre.

Det afslører parret i en story på Instagram, hvor de har delt et billede af den lille guldklump.

– Valther Axel, skriver de efterfulgt af en hjerteemoji og datoen 01.08.24.

Det var tilbage i juni, at den 27-årige fodboldspiller kunne fortælle, at der var lykkelige nyheder på hjemmefronten.

Kort før han drog med det danske landshold til EM i Tyskland, afslørede han nemlig i TV Midtvest-programmet "Fodbolddrengene i Rom", at han skulle være far i august.

– Det er det største. Det er den altoverskyggende ting, der er sket i vores liv, og det er hele meningen med livet. For mig er det stadig lidt surrealistisk, at jeg nu får min helt egen familie.

– Men det giver livet en dybere mening, fortalte Rasmus NK.

Familieforøgelsen er dog ikke den eneste store ting, der er sket for fodboldstjernen.

I juli blev han nemlig hentet af tyske Eintracht Frankfurt på en etårig lejeaftale.

Sponsoreret indhold