Sport16. marts 2023

Baneløber der slog Jack Grealish i hovedet og blev anholdt er død

Paul Mitchell blev kun 32 år, da han blev fundet død på en adresse i Birmingham
32-årige Paul Mitchell endte med at sidde fire uger i fængsel, efter han valgte at overfalde Jack Grealish under en fodboldkamp mellem Aston Villa og Birmingham City.
32-årige Paul Mitchell endte med at sidde fire uger i fængsel, efter han valgte at overfalde Jack Grealish under en fodboldkamp mellem Aston Villa og Birmingham City.
 Foto: Ritzau Scanpix

Den 10. marts 2019 blev den daværende Aston Villa-kaptajn Jack Grealish overfaldet midt under en kamp.

I det intense rivalopgør mellem Birmingham og Aston Villa, løb en Birmingham-fan ind på banen med målet om at give Jack Grealish et par på hovedet.

Det formåede han også, og baneløberen og klippet fik særdeles meget omtale i England.

Efterfølgende blev den skyldige, Paul Mitchell, anholdt og fængslet i 14 uger. Han blev dog løsladt efter fire uger.

Fire år senere har en ny tragedie ramt Mitchell-familien, da han er blevet fundet død på en adresse i Birmingham.

Paul Mitchell var far til tre og blev blot 32 år.

- Paul elskede sine tre børn så højt. Han havde altid et smil på læben lige meget hvad der skete. Han havde det bedste hjerte. Han kommer til at blive savnet af mange personer. Han var en meget populær mand. Det vil ikke være det samme uden ham, har Paul Mitchells kusine Lucy Mitchell fortalt til The Sun.

Den voldelige baneløber kaldte tiden i fængslet for den bedste måned i hans liv, og han var heller ikke meget for at undskylde til Jack Grealish efterfølgende.

Sidste år skulle Paul Mitchell også have været inde og sidde ifølge The Sun. Denne gang fordi, at han ignorerede et fodboldforbud som han havde fået på ti år.

Sponsoreret indhold