Sport22. februar 2024

Besynderlige "likes": Afslører Rune selv tidslinjen i forholdet til Donzella?

Holger Rune hænger ud med modellen Jenny Spetalen, men hvornår er forholdet med Caroline Donzella, hvis overhovedet, sluttet?
Holger Rune ser ud til at have skiftet Caroline Donzella ud med Jenny Spetalen. En 21-årig norsk model - som Rune har kendt til i mange år
Holger Rune ser ud til at have skiftet Caroline Donzella ud med Jenny Spetalen. En 21-årig norsk model - som Rune har kendt til i mange år
 Foto: Michael Rieck, Lars H Laursen & Vianney Le Caer/AP/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Milliardærdatter og fortid med Lewis Hamilton: Her er alt om Holger Runes nye flirt Jenny Spetalen

Onsdag kunne norsk SE og HØR afsløre, at Holger Rune har brugt lidt tid i Frankrig sammen med den tidligere tennisspiller og nu model Jenny Spetalen.

Den 21-årige norske model var ligeledes at finde i Holger Runes VIP-boks under UTS Tour i Oslo i februar.

Spetalen delte endda billeder under turneringen på Instagram, hvor hun havde en kastet med teksten "The Viking" på – et kælenavn som blev brugt om Holger Rune i turneringen.

Det sker til trods for, at hverken Holger Rune selv eller Caroline Donzella har givet udtryk for, at de ikke længere er sammen.

Holger Rune og Caroline Donzella gjorde deres forhold officielt i september sidste år, men nu tyder meget på, at flammen er slukket.

https://imgix.seoghoer.dk/2023-09-25/design-uden-navn-58.png
Caroline Donzella var ikke at finde Down Under, da Holger Rune i januar spillede Australien Open.
 Foto: Lars H. Laursen

Men hvornår er de to i så fald gået hver til sit?

Et kig i de mange "likes" på den nye flamme Jenny Spetalens Instagram-profil kan muligvis give en indikation.

Fra den norske skønheds første Instagram-opslag i maj 2016 og frem til september 2023 har Holger Rune nemlig "liket" hele 114 af hendes i alt 121 opslag.

Hvis man derimod kigger på Holger Runes iver efter at "like" Spetalens opslag efter offentliggørelsen af forholdet med Donzella i september, så må det siges at være drastisk dalende.

Af de 17 opslag Jenny Spetalen har delt efter offentliggørelsen af Rune-Donzella-forholdet frem til nytår, har den danske tennisstjerne ikke "liket" et eneste.

Men så sker der pludseligt noget på den front.

Fra starten af det nye år begynder Runes navn nemlig at dukke op under de tusindvis "Synes godt om"-markeringer.

Fem af de 11 opslag efter nytår har 20-årige Holger Rune trykket på "hjertet" på – startende fra den 2. januar.

Ingen af de tre parter har udtalt sig om hverken brud eller en ny romance, men hvis den danske stjernes ageren på Instagram er en indikation, så kan noget tyde på, at begge dele er sket henover nytår.

Selv om hverken Holger Rune eller Caroline Donzella var synderligt gavmilde med billeder af hinanden på Instagram, så havde danskeren dog delt en video i september, hvor de to gik hånd i hånd.

Den video er nu ikke længere at finde på tenniskometens profil.

Donzella var heller ikke til stede, da Holger Rune i januar spillede Australian Open.

Rune fortalte på daværende tidspunkt glædeligt, hvorfor søsteren Alma ikke var dukket op Down Under, men ville ikke sige så meget om, hvorfor hans angivelige kæreste ikke var at finde i nærheden.

Sponsoreret indhold