Bizar kontrakt trak overskrifter: Nu er Endrick blevet gift
LÆS OGSÅ: Fodboldtalent og model lover evig kærlighed i kontrakt
Mange rynkede på næsen, da det i foråret kom frem, at det dengang 17-årige brasilianske stortalent Endrick dannede par med 21-årige Gabriely Miranda.
Endnu mere larm skabte det, da det senere kom frem, at parret endvidere havde skrevet under på en ret så vild kærlighedskontrakt.
En kontrakt, som inkluderer krav om altid at sige "jeg elsker dig" i enhver situation, forbud mod at ændre personlighed drastisk, og en regel om altid at holde i hænder.
Derudover må de ikke diskutere eller skændes foran andre og skal altid støtte hinanden i familiekonflikter.
Så er linjerne ellers trukket.
Nu har parret så indgået endnu en form for kontrakt.
De er nemlig blevet gift.
Det afslørede parret mandag på Instagram.
- Endelig blev vi gift, lyder det i et fælles opslag.
Endrick skiftede til Real Madrid i sommer.
Han har indtil videre spillet fire kampe for klubben.
Det er blevet til en enkelt scoring.