Sport4 timer siden

Blev forældre igen for et år siden: Nu skal Marc-André ter Stegen og konen skilles

Fodboldstjernen Marc-André ter Stegen og Daniela går fra hinanden
Barcelona's German goalkeeper Marc-Andre ter Stegen (L) poses with his wife Daniela ter Stegen prior to the 2023 Ballon d'Or France Football award ceremony at the Theatre du Chatelet in Paris on October 30, 2023. FRANCK FIFE / AFP
Marc-André ter Stegen og Daniela ter Stegen har været sammen siden 2012.
 Foto: Scanpix Denmark

Tilbage i september 2023 delte parret nyheden om, at de skulle være forældre igen.

Den 1. februar 2024 kunne familien så byde velkommen til lillebror Tom.

Udefra lignede det en kernefamilie, der havde styr på det hele.

Men nu er kernefamilien fortid.

Marc-Andre ter Stegen og hustruen Daniela ter Stegen skal skilles.

Det fortæller Barcelona-stjernen i et opslag på Instagram.

- Efter grundig overvejelse har Dani og jeg besluttet at gå hver vores vej. Denne beslutning har ikke været let, som du kan forestille dig, men vi mener begge, at det er det bedste skridt for os, skriver han og fortsætter.

- Vores fælles fokus er at gøre det, der er bedst for vores børn, og sikre, at de fortsat har et kærligt og stabilt miljø. Vi forbliver engagerede i at arbejde sammen som forældre og behandle hinanden med respekt og påskønnelse, som vi altid har gjort.

I opslag slutter keeperen af med at bede om forståelse og respekt for deres privatliv.

Det især for børnenes skyld.

De to begyndte at date tilbage i 2012, og de tog det næste skridt i forholdet for ni år siden, da de blev gift.

I 2019 fik de sammen deres første søn Ben.

Det er ikke kun i privaten, at den seneste tid har været hård for den tyske målmand.

Han har nemlig været ramt af en skade, som har holdt ham ude af store dele af denne sæson.

Sponsoreret indhold