Sport15. september 2023

Blev fyret efter seks kampe: Nu reagerer Ian Marko Fog

Den nu tidligere GOG-træner sætter ord på den hurtige fyring
Ian Marko Fog nåede kun at få seks kampe i spidsen for GOG, inden han blev fyret. Han nåede dog at vinde et trofæ. 
Ian Marko Fog nåede kun at få seks kampe i spidsen for GOG, inden han blev fyret. Han nåede dog at vinde et trofæ.
 Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Missede topkamp: Nu afslører han den lykkelige årsag

GOG sagde efter sidste sæson farvel til den succesrige træner Nicolej Krickau, der blandt andet havde vundet to mesterskaber til klubben.

Erstatningen blev den tidligere Nordsjælland Håndbold-træner Ian Marko Fog, der blev udstyret med en treårig kontrakt.

Torsdag blev han så fyret efter bare seks kampe i spidsen for klubben.

- Der er ingen tvivl om, at det er en udvikling, som vi meget gerne havde været foruden, men vi har overvejet sagen grundigt og har vurderet, at det var nødvendigt at handle nu, udtalte direktør i GOG, Kasper Jørgensen om fyringen.

Nu reagerer Ian Marko Fog selv på fyringen.

Det gør han i et opslag på Facebook.

"Tusind tak for den kærlighed, I har sendt min vej. Jeg gav alt, hvad jeg havde og synes stadig, det var den rigtige beslutning at takke ja til cheftrænerjobbet i GOG," starter han.

"Spillet og holdet var ikke der, hvor jeg selv gerne ville være. Forudsætningerne var svære med alle de skader på store profiler. Jeg var selv utilfreds med den daglige træning, hvor det ikke lykkes mig at få sat det aftryk, jeg gerne ville," tilføjer han.

Trods den korte tid i klubben, så nåede Ian Marko Fog at vinde et trofæ, da holdet slog Aalborg i Super Cuppen.

I seks kampe blev det til fire sejre, én uafgjort og ét nederlag.

Ian Marko Fog, der blev kåret til Årets Træner i 2018, slår fast, at han ikke har nogle planer om at finde et andet hold at stå i spidsen for lige nu.

"Og nej, jeg skal ikke tilbage til håndbolden lige nu;" slutter han af.

Sponsoreret indhold