Sport23 timer siden

Blev hadet for billede med Putin: Nu er Veronika Stepanova blevet mor

Den russiske langrendsstjerne er blevet mor til en lille pige
Veronika Stepanova og Vladimir Putin. 
Veronika Stepanova og Vladimir Putin.
 Foto: Vladimir Astapkovich/AP/Ritzau Scanpix

Hun slog for alvor sit navn fast internationalt, da hun var med til at vinde OL-guld i stafetten i 2022.

Alligevel skabte hun nok flest overskrifter, da hun samme år stillede op til et billede med den russiske præsident Vladimir Putin og i samme omgang hyldede det russiske regime - og det altså få måneder efter den russiske invasion af Ukraine.

Det fik selvsagt skabt et blakket ry for Veronika Stepanova i resten af skisportsverdenen, hvor hun den dag i dag fortsat ikke er den mest populære blandt kollegaerne.

Nu kan den 24-årige russer så glæde sig over en dejlig nyhed fra privaten.

Hun er nemlig blevet mor. Det afslører hun i et opslag på Instagram.

- Hej, mød Dina. En ny verdensborger og russisk statsborger, skriver hun.

https://imgix.seoghoer.dk/2025-02-19/000_9ZT6VC-1920x1280web.jpg
Veronika Stepanova (yderst til højre) sammen med resten af det russiske stafethold, der vandt guld ved OL i 2022.
 Foto: Marco Bertorello/AFP/Ritzau Scanpix

Hun slår derefter fast, at det var en god og simpel fødsel.

Hun har sammen med alle andre russiske atleter været udelukket fra internationale konkurrencer siden invasionen af Ukraine for tre år siden.

Hun håber dog på at kunne konkurrere ved vinter-OL i 2026.

Sponsoreret indhold