Bordet fanger for Nikolaj Jacobsen: Fra Søpavillonen til Tyskland
Guldfest på SØ
Når man siger A, må man også sige B.
Og når det kommer fra Nikolaj Jacobsen, så holder han det.
Den danske landstræner brugte nemlig tirsdagen på alt andet end at pleje de velfortjente tømmermænd.
Søndag vandt han VM-guld med det danske landshold. Mandag blev han hyldet på Rådhuspladsen og gav den gas på lillebrors klub i København.
Tirsdag kunne man så tro, at landstræneren ville bruge på skjoldet med en kold cola og en pizza.
Men sådan gik det langt fra for landstræneren.
Han havde nemlig for noget tid siden sagt ja til at deltage, når hans tidligere klub Rhein-Neckar Löwen skulle holde afskedskamp for Uwe Gensheimer.
Og det stod han ved.
I stedet for at ramme sofaen var han atter på trænerbænken i den tyske arena, hvor han stod i spidsen for det ene af de to hold i afskedskampen.
Da Nikolaj Jacobsen var træner i tyske Rhein-Neckar Löwen, havde han fornøjelsen af Uwe Gensheimer på holdet.
Og selvom Hr. Jacobsen bestemt også kunne trylle med den klistrede kugle, så er der næppe et håndled, der for alvor kommer i nærheden af Gensheimers.
Så selvfølgelig var legebarnet Jacobsen til stede, da der blev sagt farvel til Uwe Gensheimer og det gyldne håndled.
Foran et hav af tilskuere kunne Jacobsen og flere andre store stjerner sige tak for alt til Gensheimer.
I dag siger Nikolaj Jacobsen formentlig tak for denne gang og slapper af.
Det har han sgu fortjent.