Sport30. juni 2024

Brorens død blev Michelle Vesterbys motivation: – Han var altid glad og smilende

Da triatlonstjernen mistede sin bror, blev han den vigtigste motivation i karrieren
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Michelle Vesterbys bror døde - i dag kalder hun ham en kæmpe inspiration. Se her hvorfor.
 Video: SE og HØR

LÆS OGSÅ: Michelle Vesterby mødte had efter fødsel: – Burde have fået en abort

2006 var et vildt år på godt og ondt for Michelle Vesterby.

Hun blev færdig med sin bachelor og mødte kort tid efter den herre, der den dag i dag er hendes ægtemand.

Men hun oplevede også en stor sorg.

Hun mistede nemlig sin bror, Mark, der blev bare 26 år. Hun var selv 23 år.

Ikke lang tid efter tog triatlonkarrieren fart, og her fik hendes bror en central rolle.

Det fortæller hun i SE og HØR-podcasten "Af Banen".

– Jeg brugte meget min bror som motivation tidligere, for han kunne hverken svømme, cykle eller løbe, men han var altid positiv.

Hendes bror Mark var multihandicappet, og det fyldte naturligvis meget i familien.

Men det blev aldrig omtalt som noget negativt – sådan var Mark nemlig slet ikke som person, og det smittede af på Michelle Vesterby og resten af familien.

https://imgix.seoghoer.dk/2024-06-27/20181014-101553-L-1920x2880we.jpg
Når Michelle Vesterby er i gang med en konkurrence, tænker hun tit på sin bror.
 Foto: Al Bello/AFP/Ritzau Scanpix

Den mentalitet har hun taget med sig. Ikke mindst i forbindelse med triatlonkarrieren.

– Han var glad, smilende og fyldt hele rummet op. Alle, der har mødt Mark, har han sat sit aftryk på, og det vil jeg også gerne kunne, siger hun og tilføjer:

– Jeg vidste ikke i starten, hvor meget han betød for måden, jeg valgte at leve mit liv på, men når jeg har efterreflekteret, har jeg tænkt på, at jeg har nogle muligheder, som man ikke skal tage for givet. Den mentale styrke kommer fra ham.

Du kan lytte til hele podcasten herunder:

Sponsoreret indhold