Carlos Zeca og hans danske kæreste i stor lykke: Venter barn

LÆS OGSÅ: Hastet på hospitalet: Ramt af blodprop i lungen
Han spillede hele 194 kampe for FC København, flere af dem også som anfører, inden han i 2023 skiftede hjem til Grækenland og klubben Panathinaikos.
Med sig tog Carlos Zeca sin danske kæreste Victoria Kiehl, og meget tyder på, at parret virkelig nyder tilværelsen i den græske hovedstad.
Familien bliver i hvert fald snart større, for den danske fodboldfrue er gravid.
Det afslører hun selv i et opslag på Instagram.
- Tre år sammen og præcis tre måneder til, at vi møder vores kærlighedsbarn, skriver hun til billedet, hvor fodboldkæresten holder om hendes allerede store mave.
- Mor og far kan ikke vente med at møde dig, skriver hun videre.
36-årige Carlos Zeca har i forvejen to børn fra et tidligere forhold.
Nu kan han snart kalde sig far til tre.
Det blev til seks år i FC København for den løbestærke midtbanespiller.
Her nåede han blandt andet at vinde tre mesterskaber.