Caroline Wozniacki tog datteren med igen: Se de søde billeder

LÆS OGSÅ: Hun er ikke til at stå for: Caroline Wozniackis datter Olivia stjæler showet ved Australian Open
Det hele handler ikke kun om at øve serven eller justere forhånden, når Caroline Wozniacki ikke er i kamp ved Australian Open.
Danskeren har nemlig hele familien med sig down under, og dem skal der også tilbringes tid med.
Datteren Olivia på bare to år, fik i weekenden sin "debut" på Rod Laver Arena, som er Australian Opens største anlæg med plads til 15.000 mennesker. Til tilskuernes store begejstring, fik Olivia nemlig lov til at slå sine første bold på den legendariske arena, hvor mor Caroline vandt sin første og eneste grand slam-titel i 2018.
Forleden havde Wozniacki så igen taget datteren med til Melbourne Park, da turneringsarrangørerne havde skaffet besøg fra den lokale zoologisk have, Victoria Zoo.

Her blev mor og datter foreviget, mens de fik lov til at hilse på en såkaldt "buskhalet-rottekænguru", der efter alt at dømme var et stort hit hos Olivia.
Caroline Wozniacki var dog langt fra den eneste stjernespiller, der kiggede forbi og hilste på de eksotiske dyr.
Både Andrey Rublev og Mirra Andreeva slog vejen forbi og nussede med både slanger og koalabjørne.
Caroline Wozniacki kom godt fra start i turneringen, da hun søndag vandt sin første kamp over polske Magda Linette, der måtte trække sig med en skade i andet sæt.
Natten til onsdag dansk tid venter russeren Maria Timofeeva. Kampstart er sat til 01.00 med forbehold for ændringer.