Sport29. januar 2023

Christian Eriksen på krykker

Fodboldstjernen Christian Eriksen måtte lørdag aften forlade stadion på krykker på grund af en skade
Christan Eriksen i kampen mod Reading lørdag aften.
Christan Eriksen i kampen mod Reading lørdag aften.
 Foto: Martin Rickett/PA Images/Ritzau Scanpix

Christian Eriksen forlod lørdag aften Manchester Uniteds hjemmebane, Old Trafford, på krykker.

Den venstre fod var pakket ind i en beskyttelsesstøvle, efter at spilleren fik en ankelskade under pokalkampen mod Reading.

Manchester United-manager Erik ten Hag kan endnu ikke komme med en præcis vurdering af skadens omfang:

– Det er altid svært at sige på dette tidspunkt, så tæt efter at kampen er slut.

– Men det er anklen, den er gal med. Vi er nødt til at vente på en diagnose. Der går minimum 24 timer, før vi kender den og kan sige mere.

Sponsoreret indhold