
Christian Nørgaard og Josefine Barsøe køber luksusvilla i Danmark: Laver han "en Delaney"?

LÆS OGSÅ: Nu er Christian Nørgaard far til to
Der kommer ikke til at mangle plads, når Christian Nørgaard, 31, og Josefine Barsøe, 31, 1. september overtager deres nye hus i Rungsted Kyst.
For her har de netop købt hele 248 kvadratmeter fordelt over tre etager i et af Danmarks mest attraktive områder.
Prisen er også i den pænere ende, nemlig 12,8 million kroner, afslører skødet, som netop er blevet tinglyst.

Det mest interessante ved købet er, at om den 30-årige landsholdsspiller nu laver "en Delaney". Altså kommer hjem fra sit liv som udlandsdansker for at afslutte karrieren?
32-årige Thomas Delaney gjorde netop det, som Christian kan være i gang med.
Nemlig først at købe en eksklusiv bolig - i hans tilfælde på Frederiksberg. For så bagefter at komme hjem til Danmark, hvor han nu spiller for sin gamle klub FCK.
Et godt bud på Christian Nørgaards klub i Danmark, han kan vende hjem til, er Brøndby.
Han har da også tidligere luftet interesse for at slutte sin karriere netop der.
Indtil videre er Christian tilknyttet danskerklubben Brentford F.C. i London, som han og Josefine siden 2020 har kaldt deres hjem.
Hans kontrakt udløber næste sommer, hvor både eget tag over hovedet og måske en dansk kontrakt venter.
