
Dårligt Jonas Vingegaard-nyt: Visma aflyser Vingegaards højdetræningslejr

LÆS OGSÅ: Afviser kritik: Styrt var Vingegaards egen skyld
Jonas Vingegaards chokerende styrt under Baskerlandet Rundt i torsdags får nu yderligere konsekvenser.
Det fortæller Team Visma-Lease a Bikes sportschef Merijn Zeeman til HLN.
Den dobbelte danske Tour de France-vinder går nemlig glip af en særdeles vigtig træning forud for Touren.
– Jonas vil helt sikkert gå glip af højdetræningslejren på Sierra Nevada fra den 6. maj. Hvis han kommer til Touren, bliver vi nødt til at gøre det på en anden måde. Hvis det ikke fungerer, må vi finde et andet scenarie.
Kort efter kunne holdet dog komme med en opdatering, da den danske stjerne også har pådraget sig en punkteret lunge.
På hospitalet fik Jonas Vingegaard ikke længe efter selskab af konen Trine og datteren Frida.
Netop Trine har holdt Merijn Zeeman opdateret på, hvordan det går for Visma-stjernen.
– Jeg fik en opdatering fra Jonas’ kone om, hvordan det går. En lille smule bedre for hver dag, men han er stadig på hospitalet. Det siger nok. I øjeblikket tænker Jonas ikke på, om han bliver klar til Touren eller ej. Der er andre prioriteter.
– Jonas kører kun Touren, hvis han er 100 procent klar.
Tv-lægen Peter Qvortrup Geisling har til SE og HØR fortalt, hvor skidt det i værste fald kan stå til for Jonas Vingegaard, der altså døjer med et brækket kraveben, flere ribben og en punkteret lunge.
