Sport4 timer siden

Daniel Agger afslører svær tid: Flyttede til Spanien for at gemme sig væk

Landsholdsassistenten havde svært ved at håndtere omtalen og opmærksomheden efter karrierestoppet. Derfor valgte han at flytte fra Danmark
Daniel Agger og konen Sofie. 
Daniel Agger og konen Sofie.
 Foto: Thomas Laursen

LÆS OGSÅ: Købte kæmpe villa: Daniel Aggers kone, Sofie Agger, flyttede ikke med

Han var blot 31 år, da han i 2016 valgte at stoppe karrieren efter mere end en håndfuld kedelige skader.

Nu er Daniel Agger for alvor tilbage i rampelyset som assistenttræner for den danske fodboldlandshold, men netop rampelyset havde han et stort behov for at komme væk fra efter karrierestoppet.

Det fortæller han i podcasten "Casper 3080 Tikøb".

Her falder snakken med Casper Christensen på den vilde eksponering og opmærksomhed fodbolden giver.

Noget, Daniel Agger havde fået mere end nok af.

- Jeg var så træt af det. Jeg gad det ikke, og jeg ville have det på afstand.

Han kalder blandt andet fodboldverdenen, med alt hvad den indebærer, for et cirkus.

Et cirkus, han til sidst valgte at søge aktivt væk fra.

- Opmærksomheden og det at gå på gaden. Jeg ville bare væk, så jeg flyttede til Spanien oppe i bjergene og gemte mig væk.

https://imgix.seoghoer.dk/2024-11-27/20241118-235253-L-1920x1280web.jpg
Daniel Agger sammen med Brian Riemer og Morten Wieghorst
 Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Savnede opmærksomheden

Nu er han så tilbage i manegen.

Først i rollen som cheftræner i HB Køge og nu som assistenttræner på landsholdet.

Og han må trods alt erkende, at han havde savnet savsmuldet.

- Jeg manglede det sgu alligevel. Det kom snigende tilbage, at jeg manglede opmærksomheden og det cirkus, jeg havde levet i så mange år.

Nu 39-årige Agger nåede at repræsentere Brøndby og Liverpool som aktiv.

Derudover spillede han 75 kampe for det danske landshold.

Sponsoreret indhold