Sport4. maj 2023

Daniel Agger spenderer formue på luksusvilla

Den tidligere fodboldstjerne Daniel Agger har lagt 38,5 mio. kr. for hus i Valby
Daniel Agger har købt dyr luksusvilla
Daniel Agger har betalt formue for luksusvilla.
 Foto: Thomas S. Laursen

Daniel Agger har endnu engang betalt kassen for fast ejendom i Danmark.

Denne gang har den 38-årige tidligere fodboldstjerne ifølge Ekstra Bladet betalt 38,5 mio. kr. for et 325 kvm. stort hus med otte værelser i Valby.

Et opslag i Tingbogen bekræfter købet, der er tinglyst med frist, hvilket betyder, at Daniel Agger og hustruen Sofie, som i adskillige år har boet i udlandet, inden 1. august skal dokumentere deres tilknytning til Danmark.

Parret overtog ifølge Tingbogen rødstensvillaen i Valby 1. maj. Ejendommen var sat til salg for 45 mio. kr., så det lykkedes den tidligere Liverpool-spiller at forhandle sig til et betragteligt nedslag.

https://imgix.seoghoer.dk/2023-05-04/daniel-agger-villa-bjerregardsvej-10-valby-foto-google-maps.jpg
 Foto: Google Maps

Agger-familiens nye hjem ligger på en stille og dyr villavej få huse fra cremedronningen Andrea Elisabeth Rudolphs monstervilla. Sangeren Mads Langer boede et par matrikler derfra, indtil han solgte til Jeppe Rindom, stifteren af betalingskortet Pleo.

I 2018 betalte Daniel Agger 120 mio. kr. for en luksusvilla i Spanien. Huskøbet tyder på, at han sammen med familien nu slår sig ned i Danmark.

Agger ejer fortsat en lejlighed på Frederiksberg Alle.

Sponsoreret indhold