Danske håndboldstjerne reagerer på Anja Andersen hyldest: - Helt på sin plads

Bedre sent end aldrig.
Sjældent har det ordsprog givet bedre mening end i lørdags.
For her blev håndboldikonet Anja Andersen nemlig en del af det europæiske håndboldforbunds (EHF) Hall of Fame.
Det gjorde hun sammen med Mikkel Hansen.
Udnævnelsen af de kommer formentlig ikke bag på nogen som helst.
Men der et eller andet mærkeligt over, at der gik omkring 25 år fra karrierestoppet, at hun kom med.
Den tidligere landstræner Ulrik Wilbek var blandt dem, der ikke forstod, hvorfor det først skete nu.
Nu er det så sket, og selvom Anja Andersen ikke dukkede op til sin hyldest, så er det stadig på sin plads, at Anja Andersen hyldes af kollegaer.
Da SE og HØR er til dagens pressemøde i forbindelsen med Nikolaj Jacobsens udtagelse af VM-truppen, får vi fat i to andre håndboldlegender, der kun har store ord om den tidligere håndboldekvilibrist.
- Der var helt på sin plads. Anja er måske den bedste spiller i verden nogensinde. Så har der været Popovic, der måske har nærmet sig, siger Lars Christiansen til SE og HØR.
Også Jesper Nøddesbo har rosende ord om Anja Andersen.
- Hun var den første, der trådte ud og gjorde ting, der var anderledes og turde at stå frem og gøre noget, der måske var atypisk dansk, siger han.
Og danskerne er glade for, at hun netop turde at gøre noget på banen, der ikke var så dansk.
For hvem husker ikke det ikoniske mål, hvor Anja Andersen i en kontra laver en halv piruette, faker et skud mellem benene for så at lægge bolden blødt over hovedet på målvogteren.
Herhjemme er der i hvert fald ingen tvivl om, at Anja Andersen ændrede sporten.
Og nu virker det altså til, at EHF langt om længe gjorde det samme.
Men spørger man Lars Christiansen, tror han, der har været en mening med galskaben.
- Jeg tror faktisk, der har været en plan med det hele tiden. Jeg ved, at EHF hele tiden vil præsentere nogle nye spillere. Så kan man altid diskutere det, at hun ikke kom med første gang, men jeg tror ikke, det var fordi, de tog dem der var vigtigst til at starte med. Men selvfølgelig er det på sin plads, at hun er med. Det tror jeg ikke, der er nogen, som har noget at sige til, siger han til SE og HØR.
Lars Christiansen og Jesper Nøddesbo var til stede ved dagens pressemøde, da de under slutrunden skal fungere som VM-ambassadører.