Datede Ibi Støvring: Nu sælger Tobias Grahn sin luksusvilla
Den svenske fodboldspiller Tobias Grahn, som tidligere datede Ibi Støving, prøver igen at sælge sin luksusvilla på Amager.
Det skriver Boliga.
11.295.000 kroner skal man lægge, hvis man ønsker at købe Tobias Grahns smukke villa på Amager. Her får man 186 kvadratmeter, som fordeler sig over seks værelser. Villaen har også en stor pool i haven.
Den 44-årige Tobias Grahn erhvervede sig villaen tilbage i 2019 for "kun" 3.100.000 kroner. Hvis han får den udbudte pris for boligen, scorer han intet mindre end 8.195.000 kroner på salget.
Det er dog ikke første gang, han prøver at sælge sit domicil. Ifølge Boligas oplysninger er boligen blevet sat til salg og taget af markedet flere gange siden juni 2022. Sidste gang var i september 2023, hvor den havde samme udbudspris som nu, men den blev taget af markedet igen i februar 2024.
Nu, her i slutningen af maj, er luksusvillaen med pool atter på boligmarkedet.
Tobias Grahn har flere klubber på sit CV, herunder Östers IF, Lyngby BK, AGF Aarhus og Odense BK. Han datede tidligere den danske tv-vært Ibi Støving. De har sammen sønnen Anakin.