Datingrygterne tager til: Er Stefanos Tsitsipas og Paula Badosa et par?
Tennisverdenen har tidligere forkælet fans med både hede rygter og hotte par.
Hvem husker ikke Steffi Graf og Andre Agassi? Kim Clijsters og Lleyton Hewitt? eller måske Jimmy Connors og Chris Evert?
De senere år har tennispar som Matteo Berrettini og Ajla Tomljanovic, Maria Sharapova og Grigor Dimitrov og Dominic Theim og Kristina Mladenovic fået tennisfans til at gå amok.
Nu kan noget tyde på, at tennisverdenen har fået sig en ny hårdtslående tennisromance.
I hvert fald har rygterne sværmet omkring græske Stefanos Tsitsipas og spanske Paula Badosa i noget tid.
Nu giver de to tennisstjerner selv rygterne en yderligere ben at gå på.
De har nemlig begge ændret deres profilbilleder på musiktjenesten Spotify til en selfie af dem sammen.
Ydermere var Paula Badosa at finde på lægterne til Tsitsipas' kamp mod verdensetteren Carlos Alcaraz ved French Open, selv om hun gjorde sit for ikke at blive set med kasketten trukket langt ned i panden og store solbriller.
Der gik ikke lang tid, før fans opdagede Spotify-billederne og begyndte at spekulere yderligere i de to stjerners relation.
Noget, de begge udnyttede til kække tweets om at modtage bonus fra Spotify for at agere reklamefigur for musiktjenesten.
Hverken Stefanos Tsitsipas eller Paula Badosa har endnu bekræftet, om de to er et officielt par.
24-årige Tsitsipas er øjeblikket placeret som nummer fem på mændenes verdensrangliste og har tidligere været i finalen i både Australian Open og French Open.
25-årige Badosa ligger nummer 29 på kvindernes verdensrangliste. I april 2022 var hun helt oppe som nummer 2 på listen.
Hun har tidligere dannet par med modellen Juan Betancourt.
I Maj skrev det spanske medie HOLA, at de parret var gået fra hinanden.
Noget, Badosa kort tid efter adresserede i en Instagram-story, hvor hun afviste det og kaldte det en løgn.
Hun slettede dog billedet kort tid efter igen.
De to havde dannet par siden 2021.