Sport29. juli 2024

David Lee og Caroline Wozniacki: – Ja, vi bor ikke sammen

Kendisparret David Lee og Caroline Wozniacki må for tiden undvære at dele soveværelse og seng – også selv om parret bor i samme by
Selv om kærligheden stadig er stor mellem David Lee og Caroline Wozniacki, må parret for tiden undvære hinanden. 
Selv om kærligheden stadig er stor mellem David Lee og Caroline Wozniacki, må parret for tiden undvære hinanden.
 Foto: Peter Grosen

Selv om kærligheden stadig er stor mellem David Lee og Caroline Wozniacki, må parret for tiden undvære hinanden. Hvert fald når det kommer til at dele soveværelse og seng.

For selv om både David Lee og Caroline Wozniacki i disse dage bor i Paris i forbindelse med De Olympiske Lege, bor de altså ikke sammen.

Det fortæller David Lee i et interview med Ekstra Bladet:

– Ja, vi bor hver for sig. Jeg gav min plads til en dansk træner, så han kunne få den. Men jeg bor kun fem minutter væk, siger David Lee i et interview med Ekstra Bladet.

Parret, der begyndte at date i 2016, blev gift ved et storslået bryllup i Toscana i 2019. To år efter forseglede parret deres kærlighed, da de fik datteren Olivia og året efter sønnen James. I dag bor familien i Monaco, men ifølge David Lee kunne hjemmet en dag godt hedde Danmark.

– Jeg elsker Danmark. Vi har brugt noget tid der, faktisk en hel del. Det nød jeg. Men vi må se, når hun er færdig med at spille, hvor hun har lyst til at bo, siger David Lee videre til Ekstra Bladet.

Caroline Wozniacki spillede sin første olympiske kamp søndag, som hun vandt. I dag, mandag, skal hun så forsøge at gentage succesen, når hun møder Danielle Collins i anden runde.

Sponsoreret indhold