Sport16. september 2024

David Nielsens søn giver ham problemer: Scorer mod farmands hold

Den danske fodboldtræner og TV 2-ekspert spillede i weekenden mod sin egen søn, der tilmed scorede i kampen
Davis Nielsens søn, Noah Holm, scorede søndag mod sin fars hold. 
Davis Nielsens søn, Noah Holm, scorede søndag mod sin fars hold.
 Foto: Lars Holm / Baghuset

LÆS OGSÅ: Arbejder sammen under VM: Har fortid med planer om tæsk

En halvskør situation opstod søndag for fodboldtræneren David Nielsen, da han med sit norske hold Lillestrøm mødte Rosenborg.

På modstanderholdet stod nemlig sønnike, Noah Holm, og for at det ikke skulle være nok, så scorede han sågar et pointgivende mål mod farmands hold.

– Det var egentlig bare eufori over at score, men når jeg møder ham efter kampen, så skal jeg nok stikke lidt til ham, sagde Noah Holm efter kampen til NRK, hvorefter han gned lidt ekstra salt i såret.

– Han slog sig selv i dag, grinede han, selv om kampen trods alt endte 1-1.

David Nielsen var mindre villig til at snakke om duellen med sin 23-årige søn efter kampen.

Faktisk koncentrerede han sig slet ikke om sønnens præstation, fortalte han efter kampen.

Noah Holm spiller, ligesom farmand gjorde det, i angrebet.

Foruden Rosenborg, så har TV 2-ekspertens søn også spillet i klubber i Tyskland, Portugal og Frankrig.

Selv om han er født i Danmark og har danske forældre, så har han valgt at repræsentere de norske ungdomslandshold.

Sponsoreret indhold