
Debut på den røde løber: Amanda Kloots og Justin Gimelstob står frem som par

LÆS OGSÅ: Kryptisk melding: Er det slut eller ej?
For snart fem år siden mistede Amanda Kloots, 43, sin mand, Nick Corderos.
Den canadiske skuespiller døde efter komplikationer fra COVID-19.

Nick Corderos og Amanda Kloots fik i 2019 sønnen Elvis Eduardo Cordero, og inden han gik bort, gav han Amanda Kloots sin velsignelse til at finde kærligheden igen.
Det fortalte tv-personligheden i 2024.
Og nu har hun fundet kærligheden.
For da hun mandag aften ankom til ”Unforgettable Evening”, som blev afholdt på The Beverly Hilton i Beverly Hills, Californien, dukkede hun ikke alene op på den røde løber.
Med sig havde hun den tidligere tennisstjerne Justin Gimelstob, 48.

Til People fortæller Kloots, at forholdet er ”meget nyt”.
- Det har været fuldstændig fantastisk, siger Amanda Kloots, inden Justin Gimelstob afslører, at han har haft et godt øje til hende i lang tid.
- Jeg beundrede hende lang tid før, hun gav mig en chance.
Deres forhold var også udelukkende platonisk i første omgang, inden de endte med at tage skridtet videre.
- Det skete meget naturligt, hvilket er fedt, lyder det fra Amanda Kloots.
Og når Justin og Amanda skal fortælle, hvad de er faldet for ved hinanden, er det ikke svært for dem at få ordene ud af munden.
- Hun er bare en helt speciel person. Selvfølgelig er hun fysisk smuk, men måde hun klarer alting… Hun er elegant og har så meget ynde og er en fantastisk mor. Hun bekymrer sig for mennesker. Hendes sjæl er generøs. Hun har en smuk energi, og er en fantastisk atlet. Altså, jeg kunne fortsætte og fortsætte, siger Justin Gamelstob, inden Amanda Kloots svarer lidt kortere.
- Han er en vidunderlig mand og vidunderlig far. Jeg elsker, hvordan han tager sig af mig.
Imens Amanda Kloots har gjort sig som både danser, model, skuespiller og fitnessinstruktør, har Justin Gimelstob en fortid som professionel tennisspiller.
Her var han rangeret helt i toppen som både U12-, U14-, U16- og U18-spiller.
Det var dog i doubles, at han havde størst succes som senior.
I 1998 vandt han blandt andet både Australian Open og French Open Mixed Doubles med Venus Williams.