Deler blodige billeder af Pau Cubarsi: Syet med 10 sting
LÆS OGSÅ: Dansk stjerner i tårer: Rørende hyldest før landskamp
Fodboldspillere får i dag ofte kritik for at være nogle – rent ud sagt – svagpissere, når man sammenligner dem med fodboldstjernerne fra før i tiden.
Men det udsagn passer ikke på FC Barcelonas stjernefrø Pau Cubarsi.
Den 17-årige forsvarsgeneral, som fik debut for FC Barcelona som 16-årig, har i denne sæson været mere eller mindre fast mand i det centrale forsvar.
Derfor startede han også inde onsdag aften, da FC Barcelona på udebane slog Røde Stjerne med 5-2 i Champions League.
Efter 67 minutter måtte han dog lade sig udskifte med blod i hele ansigtet.
Røde Stjernes Uros Spajic ramte Cubarsi i ansigtet med støvlen.
Spajic fik et gult kort i situationen, men værre var det for FC Barcelona-stjernen.
Hansi Flick, cheftræneren for FC Barcelona, gav efter kampen en opdatering på forsvarsspillerens helbred.
- Pau Cubarsi har det fint, men han skal syes med 10 sting i ansigtet.
Og syet er han også blevet.
Det afslører FC Barcelona, der også har delt nogle særdeles blodige billeder af stjernefrøet.
Flere af Pau Cubarsis holdkammerater har delt videoer af Pau Cubarsi efter uheldet.
Her smiler den unge stjerne heldigvis stadig, trods den voldsomme oplevelse.