Den hurtigste nogensinde: Cristiano Ronaldo smadrer rekord
Fodboldstjernen Cristiano Ronaldo har været vant til at sætte diverse rekorder på banen.
Men nu har han altså også smadret en rekord udenfor stadion.
Det står klart, efter hans nye youtube-kanal onsdag slog rekorden får hurtigst at nå én million abonnenter.
Det skete på blot 1,5 time.
Det skriver CBS Sports (link fjernet).
Siden da har Cristiano Ronaldos kanal da også rundet hele 22 millioner abonnenter
"En ny rejse"
Hvad Ronaldos nye youtube-kanal præcis skal bruges til, vides endnu ikke.
Men på Instagram kaldte han det altså "en ny rejse" for ham, da han i et opslag delte, at han nu var online på platformen:
Generelt er Cristiano Ronaldo faktisk også den mest fulgte person på de sociale medier.
Mellem Facebook, X og Instagram har han i alt mere end 636 millioner følgere.