Sport25. juni 2024 (opd. 25. juni 2024)

Dennis Ritter fik et trist opkald: - Ufatteligt ked af

Tror stadig, at Rolf Sørensen er med fra sidelinjen, selvom han ikke skal kommentere Touren i år
Dennis Ritter og Rolf Sørensen havde glædet sig til endnu engang at kommentere Tour de France sammen. Men sådan bliver det altså ikke.
Dennis Ritter og Rolf Sørensen havde glædet sig til endnu engang at kommentere Tour de France sammen. Men sådan bliver det altså ikke.
 Foto: Hanne Juul

LÆS OGSÅ: Dennis Ritter og manden i sorg

Dennis Ritter, 51, var en af de første, som fik den triste besked fra Rolf Sørensen, 59, om, at hans hjerte ikke kan holde til at kommentere Tour de France i år.

Allerede søndag aften fik Dennis nemlig et opkald fra Rolf, dagen efter de havde kommenteret DM sammen.

- Det er jeg ufatteligt ked af.

- Og det er egentlig ikke gået helt op for mig endnu, siger Dennis Ritter til B.T.

Selvom han ærgrer sig over, at makkerparret ikke skal være fysisk sammen under Touren, lægger han ikke skjul på, at Rolfs helbred kommer før alt andet. Og han udtrykker stor beundring for, at Rolf Sørensen nu har taget den meget svære beslutning.

Erstatningen er, som SE og HØR tidligere i dag kunne fortælle, fundet.

Det bliver 36-årige Trine Schmidt der tidligere har haft lignende opgaver for blandt andet TV 2 MIDTVEST, hvor hun arbejder som uddannet journalist. Hun er også tidligere professionelle cykelrytter.

Dennis Ritter er dog ikke i tvivl om, at Rolf Sørensen kommer til at spille en rolle - det bliver bare fra sidelinjen, hvor Ritter forventer mange gode råd og samtaler med sin nære ven og kollega.

- Jeg skulle kende Rolf dårligt, hvis ikke han ser samtlige sekunder af samtlige etaper, siger han til netmediet og forudser, at de hver aften kommer til at tale dagens løb grundigt igennem. Men altså nu bare over telefonen.

Sponsoreret indhold