Sport11. december 2023

Diletta Leotta savner kæresten: Lobbyer for italiensk skifte til Karius

Den nybagte mor og sports-vært håber at få kæresten Loris Karius, der har kontraktudløb til sommer, tættere på meget snart
Diletta Leotta arbejder for DAZN TV i Italien, mens kæresten Loris Karius' er på kontrakt i engelske Newcastle. 
Diletta Leotta arbejder for DAZN TV i Italien, mens kæresten Loris Karius' er på kontrakt i engelske Newcastle.
 Foto: Jonathan Moscrop/ASSOCIATED PRESS

Diletta Leotta er en af ​​de mest populære tv-værter i Italien, hvor har dækket nogle af de største kampe i den bedste italienske række i mange år.

Hun har over ni millioner følgere på Instagram, og så har hun været kærester med Newcastle-målmanden Loris Karius siden 2022.

Den italienske TV-vært og den tyske målmand er for nyligt blevet forældre for første gang, men lever i hvert sit land. I august i år, blev deres første datter Arian nemlig født. Mens Leotta bor i Milano, har Karius adresse i England, hvor han er på kontrakt hos Newcastle.

Diletta håber, at en italiensk klub vil forsøge at købe hans partner i den nærmeste fremtid, så parrets datter kan få både mor og far helt tæt på - noget hun ikke har prøvet endnu.

- Jeg håber på det. Han har endnu et år på sin kontrakt og har det fint i Newcastle, men fodboldspillere har altid kufferten pakket. Jeg ville forstå enhver transfer, men jeg håber, han kan komme tættere på, fortæller hun i et stort interview med det italienske magasin Gazetta dello Sport.

Den lille familie prøver, trods afstanden, at klemme så meget samliv ind som overhovedet muligt, fortæller hun:

- Han flyver meget frem og tilbage. Når han har en fridag, kommer han her selvom det kun er i 24 timer.

Karius' kontrakt med Newcastle udløber i juni 2024, men han vil allerede have mulighed for at underskrive en præ-kontrakt aftale med en fremtidig arbejdsgiver fra januar - medmindre han får en ny aftale på St. James' Park inden årets udgang.

https://imgix.seoghoer.dk/2023-12-11/23263845384435-1920x1279we.jpg
Loris Karius har kæmpet med at finde spilletid i forskellige klubber i flere år.
 Foto: Jonathan Moscrop/ASSOCIATED PRESS

De fleste Liverpool-fans vil især huske Loris Karius for Champions League-finalen i 2018, hvor tyskeren havde en decideret rædsom dag på kontoret. To enorme målmandsfejl fra den daværende Liverpool-keeper var med til at afgøre kampen, som Liverpool tabte 3-1 til Real Madrid.

Den 30-årige målmand har endnu ikke spillet en kamp for Newcastle i indeværende sæson. Den tyske målmand har faktisk kun optrådt én eneste gang for klubben, siden han kom til på en gratis transfer i september 2022.

Loris Karius vogtede målet i Carabao Cup-finalen mellem Newcastle og Manchester United i 2022 - som Newcastle endte med at tabe 2-0.

Sponsoreret indhold