Sport2. oktober 2023

Don Ø om belastende chikane: - Det er ofte, når de er fulde

Den tidligere FCK-boss mener selv, han har et godt forhold til de fleste Brøndby-fans, men nu er han træt af chikanen, der har stået på i flere år
Det startede som en spøg, men Flemming Østergaard kan ikke længere se det morsomme i beskederne. 
Det startede som en spøg, men Flemming Østergaard kan ikke længere se det morsomme i beskederne.
 Foto: Nils Meilvang/Scanpix

- Jeg grinede lidt af anmodningerne om 1964 kr. i starten, men nu er det efterhånden blevet en belastning. For de bliver ved, forklarer Flemming Østergaard i et interview med Ekstra Bladet.

En anmodning om overførsel af 1964 kr. dukker tit op på Flemming Østergaards mobiltelefon. Og tallet er da heller ikke spor tilfældigt.

https://imgix.seoghoer.dk/2023-10-02/20230402-151811-l-1920x1280we.jpg
De fleste danske fodboldfans vil genkende tallet fra Brøndby IFs logo, som ofte er afbilledet på flag, bannere og trøjer etc.
 Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Som de fleste fodboldfans ved, hænger det tal sammen med det år, hvor Brøndby IF blev stiftet.

Da Brøndby-fans i starten gik på jagt efter kolde kontakter hos Parkens tidligere direktør og formand, anså Flemming Østergaard det som en spøg. Men gennem snart fire-fem år, har spøgen udviklet sig tenderende til chikane, når pengeanmodningerne rammer Østergaards indbakke i Mobilepay-appen.

"Spøgen" har udviklet sig gennem årene, og det stopper sjældent blot ved mobilepay-anmodninger.

Han fortæller, at han i dag også modtager opkald fra Brøndby-fans, der gerne vil have overført penge.

- Det er ofte, når de er fulde og mange sammen, de ringer op i håbet om at få overført penge. De tvinger mig til at blokere deres numre. For det har faktisk udviklet til et stort irritationsmoment, siger Flemming Østergaard

Godt forhold til Brøndby

I modsætning til mange andre, hvis hjerte banker for hovedstadsklubben, har "Don Ø" aldrig følt sig uvelkommen på Brøndby stadion eller i selskab med Brøndbys fans. Snarere tværtimod.

- Jeg føler, jeg har et godt forhold til de Brøndby-fans, jeg møder. Jeg har altid følt mig meget velkommen, når jeg er på Brøndby Stadion, siger Flemming Østergaard.

Men han er alligevel så tilpas træt af anmodningerne, at han overvejer at tage andre midler i brug.

Overvejer at anmelde dem

- Det er klart, at jeg har overvejet at politianmelde dem. Jeg har jo både deres navne og telefonnumre, når de bliver ved med at sende mig anmodninger. Jeg håber faktisk, at de nu dropper chikanen og finder på noget mere fornuftigt at foretage sig, siger han til Ekstra Bladet.

I dag nyder Flemming Østergaard en mere tilbagetrukket tilværelse som pensionist, men han er stadig ivrig stadiongænger - særligt i Parken, når FCK spiller på hjemmebane.

Sponsoreret indhold