Drabssigtede Rohan Dennis' retssag udskudt
LÆS OGSÅ: Drabssigtet Dennis' svigerfamilie i hjerteskærende udmelding: - Fuldstændig knust
Hele verdens øjne var rettet mod Adelaide i Australien, da det i årets sidste dage i 2023 kom frem, at Rohan Dennis var blevet anholdt og sigtet for at have kørt sin hustru ihjel.
Dennis påkørte den 30. december sin kone, den tidligere cykelrytter Melissa Hoskins, der døde af sine kvæstelser.
Han blev efterfølgende løsladt mod kaution for at kunne passe parrets to små børn. Den tidligere cykelrytter chokerede iøvrigt de fremmødte i kirken, da han med sine børn mødte op til sin afdøde kone Melissa Hoskins' begravelse tidligere på året.
Retssagen mod Rohan Dennis skulle så ifølge planen være begyndt i dag.
Men efter at have arbejdet på sagen i to måneder, er politiet i Adelaide nået frem til, at de har brug for mere tid, inden retssagen mod den 33-årige eks-rytter kan begynde.
Retten i Adelaide besluttede natten til onsdag dansk tid at give anklagemyndigheden fem måneder til at kunne rekonstruere ulykken. Dennis er grundet rettens beslutning stadig ikke fængslet.
Han skal i stedet møde i retten igen den 6. august.