Sport16. december 2024

Efter 11 års fængsel for partnerdrab: Nu har Oscar Pistorius fundet kærligheden på ny

Den kontroversielle sydafrikaner blev løsladt i januar, og han har angiveligt allerede fundet sig en ny kæreste
Oscar Pistorius under retssagen mod ham selv. 
Oscar Pistorius under retssagen mod ham selv.
 Foto: Siphiwe Sibeko/AFP/Ritzau Scanpix

Der gik et chok gennem sportsverdenen, da atletikstjernen Oscar Pistorius i 2013 blev anholdt og sigtet for drabet på sin partner Reeva Steenkamp. Hun blev skudt og dræbt i parrets hjem i Pretoria i Sydafrika.

Året efter blev han idømt en fængselsstraf. Først for uagtsomt manddrab og efter en ankesag for mord.

I januar, altså 11 år efter den forfærdelige forbrydelse, blev Pistorius prøveløsladt, og nu har han så fundet kærligheden på ny. Det skriver The Sun.

Ifølge mediet, der henviser til det sydarikanske medie Netwerk24, er der tale om en ven af familien, den 33-årige kvinde Rita Greyling.

https://imgix.seoghoer.dk/2024-12-16/Rita.JPG
Rita Greyling skulle angiveligt være Oscar Pistorius nye kæreste.
 Foto: Instagram

Greyling arbejder som virksomhedskonsulent i Wakkerstroom i Sydafrika.

De to skulle have kendt hinanden i en række år og desuden forsøgt at have holdt romancen hemmelig.

Ingen af de to har dog bekræftet forholdet.

https://imgix.seoghoer.dk/2024-12-16/20160706-125344-3-1920x1332web.jpg
Oscar Pistorius og Reeva Steenkamp kort inden det brutale mord.
 Foto: Waldo Sweigers/AFP/Ritzau Scanpix

Lever under beskyttelse

Pistorius bor under sin prøveløsladelse hos sin velhavende onkel i Pretoria, hvor der er sørget for bevæbnede vagter døgnet rundt.

Selv bevæger den tidligere paralympiske stjerne sig stort set kun væk fra hjemmet, når han udfører frivilligt arbejde i en nærtliggende kirke.

Hans fængselsdom udløber i 2029.

Sponsoreret indhold