Sport28. oktober 2023

Efter 17 år sammen: Nu får Jesper Skibby sin Mette

Efter næsten to årtier sammen bliver Jesper Skibby i dag smedet med Mette Røpke
Efter 17 år sammen bliver Jesper Skibby og Mette Røpke lørdag eftermiddag mand og kone.
Efter 17 år sammen bliver Jesper Skibby og Mette Røpke lørdag eftermiddag mand og kone.
 Foto: Lars H. Laursen

Nok bider efterårskulden uden for, men i Gilleleje Kirke emmer der lørdag eftermiddag af hjertevarme.

Her bliver den tidligere cykelrytter Jesper Skibby, 59, nemlig gift med kæresten gennem 17 år, 44-årige Mette Røpke.

Da SE og HØR møder parret inden den store ceremoni, afslører bruden, at dagen var tæt på at blive aflyst:

– Jeg har haft forfærdelige problematikker med min visdomstand. Været på morfin og penicillin og troede faktisk, at det lige kunne passe, at vi skulle aflyse brylluppet, fortæller hun ærligt.

Parret stråler på deres store dag.
Parret stråler på deres store dag.
 Foto: Lars H. Laursen

For de nærmeste

Bruden fortæller, at brudekjolen er fra det mærke, der også laver hendes leggings: Den er fra Bershka og har kostet hele 350 kr.

– Jeg er hippie, og det skulle være en hippiekjole, slår hun fast om dagens antræk.

Dagen i dag er kun for de nærmeste. Mette Røpke afslører, at parret også kommer til at holde en stor kendisfest til sommer, hvor Skibby også fylder 60 år.

Efter ceremonien i kirken venter en stor buffet og lækre kager hjemme ved brudeparret.

Sponsoreret indhold