Sport5. marts 2024

Efter Blume-mystik og Insta-kys: Nu reagerer Florent Manaudou

Der er fortsat ikke nogen officielt afklaring på situationen om Pernille Blume og Florent Manaudous forlovelse, men nu fjerner han bladet fra munden
Mystikken om Pernille Blume og Florent Manaudous forhold fortsætter.
Mystikken om Pernille Blume og Florent Manaudous forhold fortsætter.
 Foto: Hanne Juul

LÆS OGSÅ: Mystik om Pernille Blume-forlovelse: Nu kysser han med en anden

Kærlighedssagaen mellem Pernille Blume og Florent Manaudou fortsætter. De to blev forlovet i 2021, men i efteråret 2023 slettede de begge alle billeder og opslag med hinanden. I weekenden lagde den franske svømmestjerne så en video på Instagram, hvor han kysser med en anden kvinde.

Ingen af parterne har ellers givet udtryk for, at forholdet skulle være slut, men nu giver den Monaudou endelig lyd fra sig.

Det gør han i et kortfattet svar til B.T., hvor han dog ikke afslører meget om, hvad der er op og ned. Han vil nemlig hverken be- eller afkræfte, om de to er gået fra hinanden, da mediet får fat på ham.

"Lad mig være i fred, tak," lyder svaret fra Florent Manaudou.

I Instagram-videoen kysser det franske svømmehug med kvinden Lola Dumenil.

"Sammen vandrer vi," skriver han til videoen efterfulgt af et hjerte.

SE og HØR har tidligere forsøgt at få en reaktion fra begge parter. Dog uden held.

Sponsoreret indhold