Efter brud: Pernille Blume flytter sammen med veninde

LÆS OGSÅ: Mystik om Pernille Blume-forlovelse: Nu kysser han med en anden
29-årige Pernille Blume har startet et nyt kapitel.
OL-guldvinderen fra 2016 er flyttet sammen med veninden Christina, og er nu i fuld gang med at indrette sin nye rede.
På sin Instagram har Blume delt en story, hvor man kan se et dørskilt med hendes og venindens navn, det skriver Ekstra Bladet.
I en anden story indvier Blume sine mange følgere i, at hun venter på sine nye seng, der først kommer til april, og hun derfor må sove på to topmadrasser indtil videre.
Kysser en anden
Flytningen kommer på baggrund af bruddet med den franske svømmer Florent Manaudou.

Blume og Manaudou stod ellers frem som kærester i 2020, og i 2021 bekræftede de to så, at de var blevet forlovet.
Men parret, der ellers flittigt delte kærlige opslag og billeder af hinanden, havde i efteråret 2023 slettet alle spor af forholdet på sociale medier.
Senere stoppede de to også med at følge hinanden på Instagram, men ingen af parterne havde lyst til at svare SE og HØR på, om kærligheden brast.