Sport16. marts 2023

Efter datingmystik mellem Martin Ødegaard og Helene Spilling: Nu er billedet væk

Billedet af Arsenal-stjernen Martin Ødegaard og "Vild med dans"-stjernen Helene Spilling er blevet fjernet på bestilling fra fodboldspillerens arbejdsgiver
Mystikken, om Martin Ødegaard sender hjerter til Helene Spilling, fortsætter.
Mystikken, om Martin Ødegaard sender hjerter til Helene Spilling, fortsætter.
 Foto: David Klein/AP/Ritzau Scanpix/Andreas Fadum

Rygterne om et nyt norsk stjernepar har i de seneste dage floreret, efter et billede af Arsenal-anføreren Martin Ødegaard og "Vild med dans"-stjernen Helene Spilling dukkede op fra den røde løber til London Football Awards.

De to blev fotograferet holde om hinanden på løberen.

Billedet blev taget af billedtjenesten Shutterstock, men de har bedt medier, der har brugt billedet om at fjerne det.

– Vi modtog en slettebesked fra Shutterstock i aftes. Det får man ofte, så er det altid 99,999 procent relateret til rettigheder, og det er det i dette tilfælde. Så længe vi ikke har rettighederne til billederne, skal vi enten skjule dem eller slette dem, siger Christina Dorthellinger, der visuel direktør på NTB, til norske Dagbladet.

Og nu kan samme norske medie afslører, hvorfor billederne pludselig skulle slettes.

Det er Martin Ødegaards arbejdsgiver, den engelske fodboldgigant Arsenal, der har bedt om, at billedet blev fjernet. Det bekræfter Paul Nelsen, der er leder af London Football Awards i en mail til Dagbladet.

"Billederne blev fjernet efter anmodning fra klubben," skriver han og kaster endnu brænde på rygtebålet.

Til norske VG udtaler 26-årige Helene Spilling dog, at hun ikke er interesseret i at kommentere på rygterne om dem.

Helene Spilling har i flere år hevet medaljer til sig på samlebånd som professionel danser, og så er hun en yderst populær del af den norske udgave af Vild med dans ("Skal vi danse"). Et program hun vandt i 2021 med sin partner – sportsjournalisten Simon Nitsche.

Imens har 24-årige Martin Ødegaard gang i en fantomsæson i Arsenal, hvor han er anfører og en af klubbens absolutte stjerner. Han og resten af holdet topper da også Premier League-tabellen efter 27-spillerunder.

Ved London Football Awards, hvor billedet af de to nordmænd, der holder om hinanden, blev taget, vandt Martin Ødegaard prisen for "Premier League Player of the Year".

Sponsoreret indhold