Efter dødsulykke: Konen er gravid
LÆS OGSÅ: Johnny Gaudreau og broren dræbt i tragisk ulykke: Nu er der nyt
En spritbilist kørte den 30. august i år ind i NHL-stjernen Johnny Gaudreau og broren Matthew Gaudreau.
Brødrene døde begge to, og spritbilisten, en 43-årig mand, blev anholdt kort efter.
Nu tager historien på den ene side en tragisk og på den anden side mirakuløs udvikling.
For Johhny Gaudreaus kone, Meredith Gaudreau, afslørede til bisættelsen, at hun ventede parrets tredje barn.
Det skriver ABC News.
- John og jeg havde de bedste seks måneder som en familie på fire. Dette vil altid være de bedste seks måneder af mit liv, fortalte Meredith Gaudreau under bisættelsen og fortsatte:
- Der er specifikt en uge, som jeg vil værne om for evigt – det vil være min yndlingsuge af de seks måneder. Vi er faktisk en familie på fem. Jeg er i min niende uge af graviditeten med vores tredje barn. John strålede og var så begejstret (da han fandt ud af det, red).
Parret har i forvejen børnene Johnny fra februar i år og Noa fra 2022.
Johnny Gaudreau blev 31 år gammel. Broren blev 29 år gammel.