Efter fiasko: Sander Sagosen trøstet med kys af konen

LÆS OGSÅ: Deler sødt billede: Sander Sagosen er blevet far
Det blev slet ikke som håbet for Sander Sagosen og resten af det norske hold, da de onsdag indledte hovedrunden med at tabe til Portugal.
37-32 endte kampen, og den norske stjerne skuffede med bare to mål.
Med resultatet er Norge fortsat uden point i hovedrunden, hvor de blandt andet er i pulje med Danmark og Sverige.
Den tidligere Aalborg Håndbold-stjerne kunne så til gengæld glæde sig over, at hans hustru, Hanna Oftedal Sagosen, og deres søn Noah stod klar med kys og kram, da kampen var slut.

Parret blev forældre i juli sidste år, og sønnike har fået lov til at komme med til håndbold her i januar.
Hanna og Sander Sagosen blev forlovet i 2021, og sidste år sagde de to så 'ja' til hinanden.
Hanna Oftedal Sagosen er søster til den norske landsholdsstjerne Stine Oftedal.
Hun spillede selv professionel håndbold, inden hun i 2019 lagde håndboldskoene på hylden efter en skade.