Sport11 timer siden

Efter knap syv år: Enzo Fernandez og Valentina Cervantes skal skilles

Parret fandt sammen, da de begge var teenagere. Men nu – næsten syv år senere og to børn tilføjet til familien – har de besluttet at gå hver til sit
Enzo Fernandez og Valentina Cervantes fandt sammen i ungdomsårene og har fået to børn sammen. Men nu vil de skilles.
Enzo Fernandez og Valentina Cervantes fandt sammen i ungdomsårene og har fået to børn sammen. Men nu vil de skilles.
 Foto: Instagram

LÆS OGSÅ: I stor sorg: Har mistet sin etårige datter

Da Enzo Fernandez, 23, spillede for River Plates ungdomshold som 17-årig, fandt han sammen med den et år ældre Valentina Cervantes.

Siden da har parret støttet hinanden side om side i både Portugal og senest i England, hvor Enzo Fernandez gør sig som professionel fodboldspiller.

Og på de knap syv år sammen er de også blevet gift og har fået to børn.

Men nu er det forbi.

Det skriver Valentina Cervantes på Instagram.

- Enzo og jeg har besluttet at tage afstand fra hinanden i dag. Men vi vil altid være familie, og vi vil støtte hinanden i alt. Fordi der er to børn involveret, som har brug for en masse kærlighed fra os.

På X har den argentinske journalist Julieta Argenta hævdet, at hun kender detaljerne bag bruddet.

- Han fortalte hende, at han ville leve for sig selv. De er stadig familie, men han føler et behov for at opleve den del af singlelivet, som han fravalgte, da han valgte at stifte familie tidligt.

Enzo Fernandez og Valentina Cervantes blev forældre til en datter i marts 2020 og en søn i oktober 2023.

Noget kunne dog tyde på, at Valentina Cervantes ikke er helt enig i de rygter, som der går på de sociale medier.

- Jeg kender den person, som Enzo er, og hvilken fantastisk far han er, og hvor stort et hjerte han har. Og det er nok for mig. Vær sød at lade være med at skabe konflikter, når der ikke er nogen, skriver hun på sin Instagram-story.

Sponsoreret indhold