Sport4. september 2024

Efter komplikationer på hospitalet: Konen akut indlagt

Rasmus Falk måtte trække sig fra weekendens derbyopgør grundet komplikationer på hospitalet efter familiens indlæggelse, men nu er der godt nyt
Nu er der godt nyt fra Rasmus Falk og konen.
Nu er der godt nyt fra Rasmus Falk og konen.
 Foto:Mikael Rieck

Den stærke FC København-spiller Rasmus Falk og familien er blevet udskrevet efter 37 lange dage og nætter på neonatalafdelingen, og kan endelig tage deres lille søn under armene og med hjem til Frederiksberg.

Det skriver fodboldspilleren og konen i et fælles opslag på Instagram.

"De sidste fem uger har været en rutsjebanetur fyldt med udfordringer og læring, men vi er kommet stærkt ud på den anden side. Der har været mange søvnløse nætter, undersøgelser, maskiner og ledninger samt frygt, men det har også været en tid fyldt med glæde, tro, håb og uendelig kærlighed," skriver midtbanespilleren i et opslag sammen med lille Luka og konen.

Luka meldte sin ankomst 9,5 uge før tid, og derfor har familien været indlagt på hospitalet.

Akut indlagt

De mange håbefulde fans fik begrænset med information, da Falk i søndags måtte udgå fra dagens kamp.

– Rasmus Falk udgår af dagens kamptrup, da der er opstået komplikationer på hospitalet i forbindelse med familiens indlæggelse, lød meldingen.

Nu sætter Falk selv ord på episoden.

"I slutningen af vores indlæggelse blev vi desværre ramt af endnu et bump på vejen, da min kone måtte gennemgå en akut operation med efterfølgende komplikationer, hvilket var årsagen til, at jeg måtte melde afbud til weekendens Derby-kamp. Min kone er heldigvis i bedring, og vi er nu der, hvor vi skal være – samlet som familie og klar til hverdagen, der venter".

Slutvis takker Falk alle, der har støttet familien i en svær tid.

Sponsoreret indhold