Efter OL-skuffelse: Kim Astrup har sagt ja til sin Stine

Nogle gange skal livet gøre ondt, før det går godt.
Det kan den 32-årige danske badmintonspiller Kim Astrup skrive under på.
Ved OL missede han og makkeren Anders Skaarup hele fire matchbolde i bronzekampen, og endte med et nederlag og en hjemtur uden metal om halsen.
Selv om det uomtvisteligt gjorde rigtig ondt, må man formode, at Astrup alligevel glemte OL og badminton for en stund lørdag.
Her stod han nemlig på kirkegulvet og sagde til sin kæreste, Stine Hatland.
At dømme ud fra Instagram havde flere badmintonkolleger sneget sig med til festen.
Både doublemakkeren Anders Skaarup, Anders Antonsen og Alexandra Bøje har delt billeder fra den lykkelige dag på deres profiler.
Kim Astrup har selv lagt flere billeder op som stories - altså billeder, der forsvinder efter 24 timer.
Forældre sidste sommer
Det var allerede under OL fremme, at Kim Astrup skulle giftes denne sommer.
Efter kvartfinalen, der blev vundet over to sydkoreanere, var jublen stor og følelserne ude på tøjer, da SE og HØR snakkede med badmintonduoen efter kampen.
- Det er dejligt, at Anders’ og min familie er her. Ja, det skal jeg helst ikke snakke så meget om, sagde Kim Astrup, inden stemmen knækkede.
Selv din kommende kone er kommet herned?
- Ja, tak fordi du nævner det. Men ja, det er bare dejligt.
Det nu gifte par blev forældre for første gang i sommeren 2023, da Stine Hatland fødte en søn
